Spørgsmål-hypnose-hypnoterapi- Hvad-bruge-hypnose-til- Kan-alle-hypnotiseres- Hvad-er-hypnose- Hypnose Skolen

 
Hypnose Skolen
  

  Forside  Uddannelser   Korte kurser  Hypnose   NLP  Terapi  Foredrag  Om os  Kontakt  Tilmelding
  


Spørgsmål om hypnose

Spørgsmål:
Hvad er hypnose?
mm.

Artikler:
Regression
Sjælerejser

Vægttab

Terapihistorier
En terapisession
Fra frygt til ro
Jeg fandt mig selv

Forskning

Video, tv mm.

Bøger om hypnose

Du kan finde svarene på følgende spørgsmål herunder:

Hvad er hypnose?

    

Hvad er det, der er så godt ved hypnose?

Hvad kan man bruge hypnose og hypnoterapi til?


Er man helt ”væk”, når man er i hypnose?


Kan man risikere ikke at vågne op igen af en hypnose?


Kan alle hypnotiseres?


Kan man hypnotisere nogen, der ikke vil?


Kan man kontrollere en person, der er hypnotiseret?


Hvordan foregår en hypnose-terapisession?


Hvis man går i terapi, hvor mange terapisessioner skal man have?

 

Hvad er hypnose?
En effektiv metode.
Hypnose er en trancetilstand. Det er en ændret bevidsthedstilstand. Vi kender alle naturlige trancetilstande fra dagdrømme og andre ”opslugende” oplevelser.
I en trancetilstand er det ubevidste sind mere modtagelig over for positive suggestioner og derfor mere åben for dybe forandringer. Med hypnose har vi en direkte vej til det ubevidste sind, hvilket gør hypnose til en meget effektiv metode.  
Trance og hypnose:
Den hypnotiske trance bruges oftest til personlig terapi og forandring.  
Den traditionelle form for hypnose er den, som de fleste kender til. Den moderne hypnose blev bl.a. udviklet af den berømte amerikanske hypnoterapeut Milton H. Erickson fra den traditionelle form. Denne moderne form for hypnose kan bruges af alle og er derfor meget bredt anvendelig og virkningsfuld.  

Hypnose er et uvurderligt terapeutisk redskab. 
Hypnose er en afslappende og sikker måde at kontakte de ubevidste ressourcer på, så man bl.a. kan frigøre angst, nervøsitet og stress, mindske smerter, slippe uønskede vaner og opnå bedre selvværd. Derudover kan hypnose bruges til nemmere at nå mål ved at ændre uhensigtsmæssige følelser eller at overkomme præstationsangst. 

Hvad er det, der er så godt ved hypnose?
Den store fordel ved hypnose er, at det kan bruges på stort set alle problemer og alle områder af livet. I hypnose eller trance arbejdes der direkte med det ubevidste og dets ressourcer.  

   Når man arbejder med terapi, siger man, at  problemet findes i det bevidste sind og løsningen findes i det ubevidste. Med hypnose har vi en direkte vej til det ubevidste. Det bevidste sind får ikke mange chancer for at gribe forstyrrende ind i processen. Derfor er hypnose et uvurderligt terapeutisk redskab.  
   Men hypnose kan også bruges på mange andre områder. Hvis man ønsker flere ressourcer sit liv, f.eks. som underviser, som leder, i en indlæringssituation, som mor eller hvad, man nu har behov for, så er hypnose også excellent, fordi man i en  trance på forskellig måde kan bede det ubevidste kontakte alle de ressourcer, man har brug for, og det kan gøres ret effektivt.


Hvad kan man bruge hypnose og hypnoterapi til?
Nogle af  de ting man kan bruge hypnose til er:

  • Ændre følelsesmæssige problemer som f.eks.
    angst, depression, vrede, svigt, jalousi

  • Ændre uhensigtsmæssige vaner (f.eks. vægttab og rygning)

  • Få adgang til og frigøre fortrængte erindringer

  • Mindske kronisk smerte

  • Regression

  • Stress management/afslapning

  • Forbedre relationer/forhold

  • Nå mål

  • Præstationsangst, eksamensangst, fobier, flyskræk

  • Personlig udvikling

  • Finde indre ressourcer

  • Forbedre hukommelse og indlæring

Er man helt ”væk”, når man er i hypnose?
Nogle mennesker tror, at man i hypnose er totalt sovende eller ”væk”. Hvis man var det, kunne scenehypnotisører jo ikke få folk til at lave mærkelige ting på scenen.
 Det mest almindelig er, at en del af bevidstheden er til stede og at man hører alt eller en del af det, der bliver siges. Det er også ganske almindeligt, at man glemmer det igen bagefter.  

   Når man arbejder med hypnose over flere gange, kommer man som regel dybere og dybere for hver gang.


Kan man risikere ikke at vågne op igen af en hypnose?
Nej. Hypnose er den mest veldokumenterede psykologiske metode fremsat i bøger og tidsskrifter igennem flere hundrede år, og de viser, at alle vågner op. Det værste, der kan ske, er at man falder i søvn og får sig en dejlig lur på op til et par timer.  
   Som hypnotisør har jeg tvært imod jævnligt oplevet personer, der har været i en så fantastisk behagelig og dejlig tilstand, at de gerne ville blive i denne tilstand et stykke tid efter, at det terapeutiske arbejde var gjort. Ind imellem har det taget op til 20 minutter førend personen har haft lyst til at vende tilbage.
 
Kan alle hypnotiseres?

Ja, hvis de vil!

Nogle mennesker er fantastisk gode til at gå i trance, de fleste er rigtigt gode og nogle har brug for at prøve det nogle gange, før end at de går rigtigt dybt.    
Samspillet mellem klient og hypnotisør er også vigtigt i denne sammenhæng. Det går nemmest, når man kan føle sig afslappet og har tillid til hypnotisøren. 

Kan man hypnotisere nogen, der ikke vil?
Nej! Kun personer, der selv af en eller anden grund ønsker at gå ind i en trancetilstand kan påvirkes. Det samme gælder de mennesker, der optræder på scenen under et scenehypnoseshow. Man kan faktisk sige, at al hypnose er selvhypnose, da man selv vælger, hvor meget man vil lade sig påvirke. 


Kan man kontrollere en person, der er hypnotiseret?
Nej. I hypnose kan man ikke få en person til at gøre noget, vedkommende ikke selv vil.
Milton Erickson, den berømte amerikanske psykiater og hypnoterapeut lavede mange kontrollerede forsøg, hvor han med hypnose prøvede at få mennesker til at gøre ting, der var generende eller skadelige for dem selv eller andre enten under hypnosen eller bagefter.  

   Hans resultater viste, at kun det, personen selv virkelig bevidst ønskede at gøre, og som de alligevel ville have gjort i vågen tilstand, kunne han få dem til. Og samtidig gjorde de det faktisk i en mildere form under hypnosen, end hvis de havde været vågne.   
   Hvis man kunne kontrollere mennesker med hypnose, kunne man bruge det til at behandle kriminelle eller (selv)destruktive personer, og dermed få dem til at opføre sig hensigtsmæssigt.
Eller man kunne gå i banken og hypnotisere kassereren til at udlevere en masse penge.Og det kan ikke lade sig gøre. Man kan altså ikke kontrollere nogen med hypnose.

Hvordan foregår en hypnose-terapisession?
Når man kommer til hypnoseterapi, starter man med en samtale, der afdækker problemet. Man taler om, hvordan man ønsker at have det i stedet for problemet, således at det bliver klart, i hvilken retning, man vil gå. Har man været i hypnose tidligere, tales om, hvilke fremskridt, der er opnået, og hvordan man kommer videre.   

   Når samtalen er færdig, gør man sig parat i en behagelig stol og slapper af. Under hele forløbet vil hypnotisøren guide alt, hvad der foregår.  
   Selve hypnosen starter som regel med, at man  ledes ind i en ind i en meget behagelig og dyb, afslappet tilstand. I denne tilstand giver hypnotisøren  forskellige instruktioner til underbevidstheden eller det ubevidste sind.  
   Disse instruktioner påvirker sindet således, at det ændrer gamle mønstre og fremover får nye og bedre muligheder for at reagere. I nogle tilfælde vil hypnotisøren bede personens ubevidste give forskellige signaler for at checke, at processen forløber, som den skal. Hvordan det foregår, bliver aftalt undervejs.   
   Når hypnosen er færdig, bliver man på en blid og behagelig måde ledt tilbage til virkeligheden igen. Man får al den tid, der er brug for, så man kommer tilbage og har det behageligt, er helt vågen og tilstede førend man går ud i den pulserende hverdag igen.  

Hvis man går i terapi, hvor mange terapisessioner skal man have?
Det svært at sige noget generelt om det. Nogle problematikker kan man hurtigt forandre, mens andre, som man måske har gået med det meste af sit liv, kan tage længere tid. Og man kan aldrig vide, hvor dybt en forandring vil gå.

Læs om hypnoterapi

Hypnose Skolen - når du vil gøre en forskel