Jeg gik i Hypnose-terapi hos Bodil, fordi jeg havde det
problem, at jeg ind imellem fik umotiverede angstanfald. De dukkede som
regel op, når jeg havde det allermest hyggeligt. Det gjorde, at jeg tit måtte
forlade hyggesituationer, og jeg begyndte helt at undgå dem. Desuden følte
jeg, at min mor, der havde været meget dominerende, ”sad” i min nakke
og i venstre side af kroppen, så jeg havde svært ved at adskille, hvad
der var min mors holdninger, tanker og følelser, og hvad der var mine
egne.
Før jeg startede hos Bodil, havde jeg allerede i
en del år arbejdet med mig selv på forskellige måder og havde fået
meget ud af det. Men nu, hvor angstanfaldene var dukket op, følte jeg, at
jeg skulle ned i et dybere lag, og da jeg havde hørt meget godt om hypnose
og NLP,
ville jeg gerne arbejde med det.
Mine problemer stammede fra min barndom, hvor jeg
var udsat for misrøgt fra helt lille. Jeg blev i to omgange anbragt på børnehjem,
fordi jeg var svagelig og
ikke sagde noget. Min onkel har fortalt, at da jeg var 3-4 år, kunne jeg
næsten ikke tale og var meget sky og gemte mig for andre eller sad for
mig selv i et hjørne og rokkede. Jeg har følt, at de børnehjems- ophold
er gået som en rød tråd gennem mit liv. Min far flyttede fra os til
England, da jeg var et par år, og selv om jeg lejlighedsvist havde haft
kontakt med ham, havde han aldrig vist nogen større interesse eller
omsorg for mig.
I terapien kom jeg tilbage til
mange situationer fra min tidlige barndom, især den tid, da jeg var
omkring 1 år. Jeg fandt ud af, at min mor mange gange var gået og havde
ladet mig ligge alene i lejligheden i længere tid.
Hun havde også ladet mere eller mindre tilfældige bekendte passe
mig. Jeg ”så” bl.a. et billede af en mand med langt lyst hår, som jeg
senere beskrev for min far. Han vidste med det samme, hvem det var og
kunne sige, hvad han hed. Jeg oplevede også, at når jeg havde haft det
rart med min far, så kom min mor og ødelagde det og tog mig fra ham. Jeg fandt ud af, at det var på grund af hende,
han var rejst, og at hun havde forhindret ham i at have kontakt med mig.
Så skete der noget
mærkeligt og interessant. Lige efter den session, hvor jeg
fandt ud af, at min far faktisk havde været sød og rar
dengang, så kontaktede han mig pludselig fra England. Jeg havde
ellers ikke haft kontakt med ham i flere år. Han var med ét blevet vældig
opsat på at møde mig og være sammen med mig. Det blev jeg selvfølgelig
glad for. Jeg håbede også, at han kunne kaste endnu mere lys over det,
der var foregået, men det var han ikke var parat til.
Jeg var i terapi 6 gange og det var forskelligt
hver gang. Jeg oplevede, at jeg for hver gang fik fjernet et nyt lag af
problemet. Jeg følte mig meget tryg ved Bodil og oplevede, at jeg gik netop så langt med processen, som jeg
kunne klare. Efter hver session malede jeg mine oplevelser for at få et
udtryk for, hvad der var sket. I den sjette session oplevede jeg en klar
adskillelse mellem mig selv og hele mit tema. Jeg oplevede en stor
granitsten, der stod som en gravsten over hele det tema, jeg havde
arbejdet med. Det billede, jeg malede dagen efter var fuldt af
blomster….
Bagefter følte jeg, at jeg havde fået afstand til
de traumatiske oplevelser fra min barndom, så jeg kunne leve med dem på
sidelinien uden at de direkte havde indflydelse på mig. Angstanfaldene
var helt væk. Min mor var ude af min krop, og der var plads til mig selv,
min egen personlighed, og jeg kunne møde andre som mig selv. Der var også
mere plads til andre mennesker, og jeg kunne møde andre uden frygt. Jeg
har fået meget tættere kontakt med min far og hans familie. Jeg satte i
begyndelsen min far op på en piedestal, men nu har jeg fået ham lidt på
afstand,
kan se ham udefra, så det er blevet et mere realistisk forhold.
Her næsten et år efter, hvor Bodil har kontaktet
mig og spurgt, om jeg ville skrive om terapiforløbet, går det stadig fint, jeg føler mig mere og mere som mig selv. Jeg
er også blevet gladere. Jeg kan mærke en stor forandring i mine
relationer til andre mennesker, de er også helt anderledes over for mig.
Og der sker en fortsat udvikling, så jeg kan sige, at terapien helt sikkert
virker.
”Annelise”
45 år For terapi-aftale: Se
terapeuter
